Det sociale sikkerhedsnet

Formålet med de sociale ydelser er at forebygge og afhjælpe sociale problemer. Det sociale sikkerhedsnet består både af økonomiske og ikke-økonomiske ydelser. Nogle af de sociale ydelser gives skønsmæssigt ud fra individuelle behov, hvorimod andre udbetales efter objektive kriterier.  

 

Forebyggende og afhjælpende indsats

 

Børn og unge

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe vilkår, der fremmer børn og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Ethvert tiltag på børn og ungeområdet skal tage udgangspunkt i barnets behov, så barnets tarv sættes i centrum. Det er kommunalbestyrelsens opgave at føre tilsyn med børn og unges vilkår.

 

Kommunalbestyrelsen vælger den hjælpeforanstaltning, der bedst stemmer overens med barnets særlige behov, f.eks.

-          At yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet

-          At barnet skal deltage i et dagtilbud, en ungdomsklub, en uddannelse eller lignende

-          At yde familiebehandling eller lignende støtte

-          At tilbyde døgnophold for både barnet, indehaveren af forældremyndigheden og andre familiemedlemmer på en døgninstitution, i en plejefamilie eller lignende

-          At tilbyde en personlig rådgiver

-          At yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole

-          At anbringe barnet uden for hjemmet, for eksempel på en døgninstitution, eller i en plejefamilie, som må anses for egnet til at dække barnets særlige behov.

 

Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at anbringe barnet uden for hjemmet, når der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Dette kan være på grund af utilstrækkelig omsorg eller utilstrækkelig behandling af barnet. Det gælder også ved vold, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder eller alvorlige overgreb.

 

Personer med vidtgående handicap

Personer med et vidtgående psykisk eller fysisk handicap skal sikres en tilværelse så nær det normale som muligt.

Der kan ydes hjælp efter handicap og funktionsniveau, f.eks.

-          Hjælp til anskaffelse af hjælpemidler

-          Hjæp til ansættelse af støttepersoner

-          Hjælp til konsulentbistand

-          Hjælp i form af ophold i bokollektiv, beskyttet boenhed eller døgninstitution.

–          

Personer med vidtgående handikap kan tildeles førtidspension, hvis de opfylder bestemmelserne herom.

 

Fra d. 1. januar 2011 overgik varetagelsen af hele handicapforsorgen fra Selvstyret til kommunerne.

 

Døgninstitutioner

Selvstyret driver i dag 9 døgninstitutioner for børn og unge og 7 døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap. Disse institutioner finansieres af kommunerne. Udover de af Selvstyret drevne døgninstitutioner findes der 6 Selvejende døgninstitutioner samt 3 kommunale døgninstitutioner.

 

Ældre

Pensionister, der ikke kan klare sig i eget hjem, kan søge om flytning til en kommunal ældreinstitution. Pensionister i eget hjem kan endvidere søge om midlertidigt ophold i kommunal ældreinstitution.

 

Ældreinstitutioner og aktivitetstilbud til ældre oprettes og drives af kommunerne.

 

Figur 1 . Middellevetid i udvalgte lande 2010

Anm.: Grønlandske tal er foreløbige for perioden 2006-2010.

Figuren viser de fem lande i Europa og Nordamerika med højst middellevetid for mændene, Danmark og Grønland samt de fem lande i Europa og Nordamerika med lavest middellevetid for mændene.

Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik

 

Offentlig hjælp

Enhver, der opholder sig i Grønland, har ret til offentlig hjælp ved akut trang, såfremt den pågældende ikke er i stand til at skaffe sig og sin familie det nødvendige til livets ophold.

 

Hjælp kan ydes som råd og vejledning, samt som økonomisk ydelse. Der kan ydes offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til hjælp i særlige tilfælde, ved ledighed, uarbejdsdygtighed, sygdom, barsel, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

 

Modtagere af offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter har ret til at få udarbejdet en individuel handlingsplan, eksempelvis om behandling af misbrugsproblemer, opkvalificering, personlig udvikling, aktivering, revalidering og omskoling.

 

Krisecentre

Krisecentrene er midlertidige bosteder for kvinder eller mænd og deres børn, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende kriser i relation til familie eller samlivsforhold. Under opholdet modtager de rådgivning, omsorg eller anden form for hjælp.

 

Der er krisecentre i Nuuk, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat.

 

Familiecentre

Familiecentrene udøver en målrettet social indsats over for udsatte børn og familier. Opgaverne spænder fra familiebehandling, rådgivning, krisehjælp, supervision rådgivning m.m. Familiecentrene finansieres og drives af kommunerne. Der er etableret tilskudsordninger fra Selvstyret, der er medvirkende til at sikre driften af familiecentrene. Der er i dag familiecentre i Upernavik, Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Tasiilaq, Nuuk, Paamiut, Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq.

 

Sikringsydelser

Størrelsen af de sociale kontantydelser er vist i tabel 1. Sikringsydelser kan i visse situationer suppleres med individuelt udmålte ydelser på baggrund af konkrete behov.

 

Barselsorlov og dagpenge

Moderen har ret til to ugers orlov før forventet fødsel og 15 uger efter fødslen; ved to eller flere samtidigt fødte børn har moderen ret til 19 uger efter fødslen. Faderen har ret til tre ugers orlov i forbindelse med fødslen. Ud over de 15 og 3 ugers barselsorlov kan moderen og faderen dele yderligere 17 ugers forældreorlov mellem sig. Ved forældreorlov til to eller flere samtidigt fødte børn har forældrene ret til i alt 21 ugers forældreorlov.

 

Adoptiv- og plejeforældre kan bevilges orlov i forbindelse med modtagelse af et adoptiv- eller plejebarn.

 

Retten til orlov og dagpenge omfatter ikke kun lønmodtagere, men også selvstændige og medhjælpende partnere til selvstændige, herunder fiskere, fangere og fåreholdere. Desuden har nyuddannede samt visse skole- og uddannelsessøgende ret til orlov. 

 

Børnetilskud og underholdsbidrag mv.

Som en særlig støtteordning til børnefamilier udbetales hver måned et børnetilskud til børn under 18 år. For at opnå børnetilskud må familiens skattepligtige indkomst pr. 1. januar 2012 ikke overstige 280.000 kr.

 

Førtidspension

Førtidspension kan tilkendes personer mellem 18 år og aldersgrænsen for alderspension, 65 år, samt forsørgere under 18 år. Personer, som er omfattet af Nordisk Konvention om social sikring kan ligeledes tilkendes pension.

 

Kommunalbestyrelsen kan bevilge personlige tillæg til hjælp til løbende faste udgifter eller som engangshjælp til særlige udgifter. Dette sker ud fra en individuel vurdering af behovet. Til førtidspensionister, der har forsørgelsespligt over for børn under 18 år, udbetales for hvert barn et børnetillæg.

 

Førtidspensionen reguleres blandt andet af pensionistens indkomst samt eventuel ægtefælles indkomst.

 

Alderspension

Alderspension kan tilkendes personer på 65 år og derover. Personer, som er omfattet af Nordisk Konvention om social sikring kan ligeledes tilkendes pension.

 

Alderspensionister kan bevilges børnetillæg, såfremt de har forsørgelsespligt over for børn under 18 år, samt personligt tillæg, hvis de økonomiske forhold er særlig vanskelige eller der er risiko for, at alderspensionisten vil komme i alvorlig økonomisk nød.

 

Kommunalbestyrelsen kan yde rådighedsbestemte tillæg på grundlag af kommunalt fastsatte minimumsgrænser for alderspensionisters rådighedsbeløb efter afholdelse af faste udgifter.

 

Alderspensionen reguleres blandt andet af pensionistens indkomst samt eventuel ægtefælles indkomst.

 

Tilskud til adoption

Adoptionstilskud kan ydes til dækning af rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med modtagelse af et adoptivbarn. Tilskuddet kan pr. 1/1-12 maksimalt udgøre tre gange det årlige løbende normalbidrag (12.000 kr.) til børn.